Flere generationers kærlighed

At kombinere ren og skær kærlighed med de fineste ingredienser har vist sig at være et vellykket koncept. Det har at kombinere orientalsk fladbrød med alverdens forskellige madtraditioner og -retter også. I dag er vi den sjette generation af bagere, der forvalter bagerkunsten, traditionerne og det solide håndværk, der kræves for at kunne bage rigtig godt fladbrød. Kundskaberne og passionen går i arv, og for hver ny generation er vi flere, der brænder for at fortsætte med at føre forretningen fremad. Det er svært at lade være, når man vokser op blandt friskbagt brød og altid har lidt mel på næsen. Derfor kalder vores familie sig med stolthed den sjette generation af bagere, der med godt håndværk, viden og høje kvalitetskrav bager det traditionelle fladbrød fra Orienten – Liba Bröd!

Fra øst til vest

Fra de solbeskinnede skråninger i Qualamoun-bjergene i Syrien til Libanons kystbeliggende hovedstad, middelhavsmetropolen Beirut – og derefter hele vejen til Göteborg i det vestlige Sverige. LibaBröd’s historie og arv strækker sig over flere generationer, kontinenter og madtraditioner.

Nasif Fadel, grundlægger af Liba Bröd, kom til Sverige i 1989 sammen med sin hustru. Forelsket og nygift besluttede han at gøre det, han var bedst til – at bage fladbrød.

”Ved hjælp af lidt lånte penge fra min familie i Libanon, en enormt stærk vilje til at lykkes, vigtigt støtte fra min bror Salem og min hustru Rita, så lykkedes det mig at starte bageriet i Göteborg i 1992. Der var ingen maskiner, der kunne bage vores særlige fladbrød, så min bror og jeg sad om natten og lavede tegninger, konstruerede og eksperimenterede med forskellige løsninger for at få præcis det, vi ønskede.”

– Nasif Fadel, grundlægger

Et værdifuldt venskab